|
|
Velkommen
Regnskabsdamen.dk består af konsulent Henriette Bergmann, som er særdeles erfaren Regnskabs- og Økonomichef med mange års erfaring fra flere brancher.
Hvorfor hedder det regnskabsdamen?
Det gør det fordi jeg kalder tingene ved deres rette navn og formår at trække økonomien ned i knæhøjde og gøre den forståelig for ikke-økonomer.
Hvorfor bruge en konsulent?
Fordi økonomiafdelingerne idag er under ekstremt hårdt pres, da mange opgaver i løbet af de sidste år er lagt ind som en del af økonomifunktionen, såsom personale, HR, IT og administration.
Dette betyder at der sidder mange økonomiske ledere, som er spændt virkeligt hårdt for og det er en stor fordel at aflaste med en ekstern konsulent i flere situationer: |
 |
Har din virksomhed brug for en ekstra hånd i spidsbelastninger?
Så benyt en konsulent som overtager og aflaster. Du får mange års erfaringer, men skal kun betale for den tid, som du reelt har brug for.
Skal I implementere nyt IT system?
Så benyt en konsulent enten til at hjælpe med implementeringen eller til at varetage de daglige opgaver, så egne medarbejdere frigives til at gennemføre implementeringen.
Skal du ansætte ny økonomi-medarbejder eller chef?
Mange søger en økonomi medarbejder med bred og tung erfaring, hvor det i virkeligheden kun er 30% af arbejdet, som kræver dette. Der er stor mangel på økonomiske ledere i øjeblikket og det er derfor en god idé at spare på ressourcerne ved at ansætte en økonomi assistent til det daglige og så få en konsulent ind til at udføre de mere "tunge" opgaver.
Følgende områder kan med fordel lægges over på en ekstern økonomi- og regnskabschef:
Omkostningsstruktur?
Mange omkostninger ligger bare fast i virksomhederne og bliver betalt hver måned uden at nogen egentlig stiller spørgsmål til dem.
Arbejdsprocessor?
Mange arbejdsopgaver bliver udført hver måned, uden at nogen egentlig ved hvorfor. Man har bare altid gjort det.
Arbejdsstruktur?
Sidder de rigtige mennesker med de rigtige opgaver? Eller kunne der med fordel byttes rundt, så flere ansatte oplever en større arbejdsglæde samtidig med at opgaverne udføres mere fordelagtigt.
Likviditet?
Utrolig mange virksomheder har brug for en bedre likividitetsstyring, men har ikke tiden til at få sat dette i system.
Anlægskartotek?
Almindelig oprydning i anlægskartotek, såsom at pege aktiverne ud i virksomheden. Findes de stadig eller er de skrottet? Er værdien tidssvarende eller bør den op- eller nedjusteres? Dette har de faste ansatte sjældent tid til at gå ind i.
En konsulent går med fordel ind i disse opgaver med friske øjne og ser på virksomheden udefra uden forudgående kendskab til "historien" og kan dermed ofte stille de rette spørgsmål. |
|
|
|